AI-teknologi er et af de mest omtalte emner for tiden, og det er ikke uden grund.
Det har revolutioneret mange brancher, herunder bureaubranchen med digitale produktioner og online marketing.
AI (Artificial intelligence) betyder “kunstig intelligens” og refererer til teknologier, der er designet til at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens.
Teknologien fungerer ved at bruge algoritmer til at behandle enorme mængder data og træffe beslutninger baseret på disse data.
Selvom AI stadig er i de tidlige stadier, så spiller teknologien en vigtig rolle i mange forskellige brancher.
I bureau- og marketingbranchen er AI mega brugbar – det kan være chatbots, automatiseret sprogbehandling, billedgenkendelse eller generering af indhold.
AI-teknologi og online marketing går hånd i hånd og har revolutioneret måden, vi arbejder med markedsføring. Det har åbnet op for helt nye muligheder for at skabe mere effektive og målrettede kampagner, der kan hjælpe virksomheder med at nå deres mål.
Med AI er det også muligt at generere kode til udvikling af websites og applikationer – og faktisk kan teknologien analysere eksisterende koder, samt foreslå hvor der kan forbedres eller optimeres, så applikationen bliver mere effektiv eller sikker.
Der er tonsvis af andre eksempler på, hvad AI kan anvendes til, men det har vi ikke tid til lige nu…
Dette billed er bl.a. lavet med AI.
Men betyder det så, at robotterne har overtaget de menneskelige opgaver og det nu er slut med kaffe latte møder med croissanter på dit smarte københavner-bureau?
Svaret er nej – kaffemøderne går ingen steder. Pyha, hva’?
Mange ser AI som en trussel
Grunden til dette er nok potentialet for at kunstig intelligens erstatter for mange menneskelige arbejdsopgaver.
Hos Checkmate ser vi mere AI som et smart værktøj, der giver muligheden for at automatisere processer, hvilket gør det muligt at arbejde mere effektivt.
Når alt kommer til alt, så er digitale bureauer sat i verden for at lave kommunikative, kreative og digitale produktioner for deres kunder og det er nu muligt at give endnu bedre kundeservice og skabe endnu bedre produktioner i samspil med AI-teknologien.
Samspillet er nøgleordet her.
Kunstig intelligens har ikke overhalet behovet for mennesker. Men med AI og mennesker i samspil kan en lang række opgaver og delprocesser automatiseres og optimeres med henblik på at hjælpe mennesker med at træffe bedre beslutninger.
Med det in mente kan AI ikke erstatte samme kreativitet og problemløsningsevne, for slet ikke at snakke om menneskelige ekspertise og erfaring, som vi, mennesker, besidder. Punktum.
Leder du efter et sted at starte med AI, så kommer her nogle forslag til at hjælpe dig i gang:
- OpenAI (stiftet i 2015 af bl.a. Elon Musk)
- DALL-E (en del af OpenAI)
- Jasper.ai
- clipdrop.co
- AutoDraw (by Google)
- WordAI
Lad os ikke panikke over AI – og ej heller tage det for afslappet.
Lad os hellere forblive nysgerrige over for nye teknologier, som vi har været siden civilisationens begyndelse, for med nysgerrighed og et åbent sind muliggøre vi fremskridt for hinandens produktivitet, effektivitet og kommunikation.
Leder du efter et digitalt bureau, der kan hjælpe dig med at udnytte de nyeste teknologier inden for digital produktion og online markedsføring, så tøv ikke med at række ud. Vi har dog ikke nogen chatbot, så du må nøjes med at ringe eller maile.